En sen forårsaften

Solen er forlængst gået ned. Det er sen aften, mørkt. I morgen skal det være gråvejr, måske regn, så der er ikke meget lys. Jeg så lige et glimt af en martsviol, da jeg var ude med skraldespanden.
På Facebook skriver Sissel fra Norge historien om Blåveis, og jeg googler mig frem til følgende:

http://youtu.be/X5FcIP6jJFs

Blåveispiken på Ringerike

Jeg går og rusler på Ringerike
på stille stier jeg sjelden går.
Da kommer mot meg en liten pike,
en lubben unge på fem, seks år.

Hun bærer blåveis i sine hender,
den første hilsen fra jordens muld.
Hun møter meg som en venn hun kjenner
og står og smiler så tillitsfull.

Hun spør meg barnlig om jeg vil ha dem,
for hun har plukket dem nettopp nå.
Og hvis jeg vil, kan jeg bare ta dem,
si(e)r hennes øyne, de store blå.

Så rik en gav har ingen gitt meg,
som denne dunbløte barnehånd.
Hun får no(e)n øre så hun kan kjøpe
litt sjokolade og drops og sånn.

Hun løper fra meg med takk i blikket,
hun danser lykkelig på vårens vei.
Hun løper fra meg og aner ikke
at det var hun som var god mot meg!

Forfatter: Arne Paasche Aasen


Den findes også i denne version:

En liten blåveis

Sakte går de to i lien, mor og datter trinn for trinn,
begge to de følger stien, moren hun er blind.
Og hun leies av den lille som forteller alt hun ser,
plutselig står barnet stille, roper glad og ler.

Mor, å mor hvor skjønne små blåveis vokser her,
og hvor de er vakre der de står,
midt i alt det grønne den blåe fargen er,
mor hun smiler for hun skjønner det er tegn på vår.

Mor nå må du vente her en stund på meg,
for nå skal jeg hente blåveisen til deg.
Mor hun favner stille de blomster som hun får,
og hun kysser ømt den lille som ga tegn på vår.

På dansk er den blevet til : Violer til mor: http://youtu.be/GD2aDxK_2Z0

Og en helt nykomponeret version: http://youtu.be/cFn6JF3Aw00

Desmerurten

Så er den hér; - Desmerurten. Lille og uanseelig, men vigtig.
I gamle dage gik karlene og pigerne en tur i gårdens have, når der efter en hård dags arbejde var fri tid til at holde hinanden ved selskab. Anemonerne og den Hulrodede lærkespore blomstrede. Men så en aften forskellig fra dagen før, så står den der, Desmerurten, den lille frække forårsblomst. Ligesom alle de andre foråresblomster er de dér lige pludselig. Fra ikke at være tilsyne så vrimler de frem.
Så var det, at karlen plukkede en Desmerurt, og lagde den bag pigens øre. Blomsten tittede lige frem over ørekanten, som stak ud mellem det lange hår. Så snusede han til Desmerurten og kunne hviske ind i hendes øre: "Du dufter som et  Desmerdyr min killing".
Og så blev det rigtigt forår.

Myrene har haft travlt

Det er et mærkeligt forår. Nu troede jeg at de blå anemoner var afblomstret, og forsvundet på nogle af de kendte voksesteder. Pludselig står de dér, hvor jeg i uger har ledt efter dem. Ikke bare en enkelt, men i fine små grupper. også udenfor haven langs skovvejen breder de sig. De er et dejligt myrearbejde, som viser sit resultat nu.

Sofus Franck

I 1927 udgav Sofus Franck en fin lille bog "Skovens planteliv". Jeg har fra bogen hentet hans tegninger, som viser den hvide anemones rodvækst.

I "Dansk Biografisk Leksikon" fortælles der om Sofus Franck´s indsats for at indføre iagttagelsen, opmærksomheden og omtanken i det pædagogiske arbejde.

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Uddannelse_og_undervisning/L%C3%A6rer/Sofus_Franck

Så kom regnen

Den regn vi fik for nogle dage siden ændrede ikke særligt på de blå anemoners udseende.
Men onsdagsregnen væde har påvirket dem meget.

Efter regnen igår står anemonerne afklædte. Nogle få regndråber på kronbladene forøger vægten så megen, at cellerne, der fastgør kronbladene, ikke mere kan forbinde dem med blomsten. De slipper deres tag og falder af. Tilbage er de tre grønne højblade og frugterne.

De hvide anemoner bøjer nakken i regnvejr. De er meget bevægelige. I solskinsvejr følger de hele tiden sollyset, så det ser ud som om de altid ser mod solen. Når det regner bøjer de sig derimod. 





Pludselig er de der.

Det er da ikke så underligt, at vi oplever de hvide anemoner som nogle, der pludselig er der.

De sniger sig op af jorden i camouflagedragt.

Anemonerne har ikke bægerblade, men stængelbladene tager sig nænsomt af kronbladene, på vejen op af jorden.

 Den hvide anemone har stængelblade. Lige så snart de har udført deres ledsagning, begynder de at udfolde sig selv.

Som en nyopstanden strækker den blomsterkronen ud i verden applauderet af bladene.



I al ydmyghed

I hasselhegnet blomstrer hasselen i al ydmyghed.
For en uge siden var hasselens hanblomster, hanraklerne, korte og faste uden det mindste tegn på at være klar til at kaste sit blomsterstøv.

I dag er raklerne aflange og gule.
De har brugt de sidste dage til at strække sig, og er nu ved at løsne leddene, så blomsterstøvet med vinden kan forlade deres vintergemme og blæse ud efter den fineste lille røde hun, der næsten ikke fås øje på, med mindre man ved hvad man skal kigge efter.

I spidsen af de mest butte knopper spiller millimetersmå skarlagenrøde støvfang ud i lyset og slikker begærligt hanblomsterstøvet til sig.

Nu bliver der travlt.

Kulden har forsinket forårsblomsterne. De skal nå at blomstre, samle næring og sætte frø inden løvtræernes blade lukker for sollyset. Om nogle få dage springer de første bøge ud, og hvis vi får varme og væde så går det hurtigt.
De hvide annemoner har allerede på de varmeste steder dannet fine blomstrende grupper. De danser med deres hvide skørter en ballet af Balanchine. Et øjebliksbillede, hvor hele balletkorpset efter et samlet spring er på vej ned, så skørterne blæser opad.

Nu er de i deres højeste blomstring

Det er som om den blå farve ændrer sig, når blomsten står i sin fuldeste blomstring.

Læg mærke til de grønne blade, der holder omkring de blå kronblade. Normalt er det bægerbladenes opgave, men den blå anamone har ikke bægerblade. Det er højblade, der har overtaget bægerbladenes plads.

Der er ingen blade på den blå anemones stilk, de udvikles for sig selv fra den korte jordstængel. Ligesom blomsterstilken er de som spæde tæt besatte med hår, hvilket i sollyset giver dem et sølvskær.

Fætter hvid melder sin ankomst

    Hen over week enden er de hvide anemoner brudt frem.

 Den handicappede blå anemone bliver dårligere og dårligere. Der har åbenbart været for mange blade, der dækkede over den.

Solen og varmen lokker nu de andre til kroneudfoldelse.

Præstegårdshaven i Vedersø

Efter tre dages guldbryllupsfest i Stadil blev der plads til et besøg i præstegårdshaven i Vedersø. Lise og Kaj Munks stuer er genetableret med de møbler, der var tilbage i familiens eje. Stedet er blevet et fint lille besøgssted, hvor vi får meget at vide om Kaj Munk.
I haven fandt vi to steder med blå anemoner. Lige bag flaghøjen står en lille gruppe. De virker lidt anderledes end de, som står længere nede i haven. Herunder anemoner fra en lille gryde i bakkerne nede i haven.
Museumsbestyreren fortalte at der også langt nede i haven er en lille planteskole med blå anemoner, som ikke stammer fra Vedersø, men hvoraf museet sælger planter. Det er nok en god idé. Vi havde blandt guldbryllupsgæsterne hørt, at der bliver gravet og dermed fjernet blå anemoner fra haven.
Herunder en lille anemone fra Vedersø præstegårdshave.

Den lokale varme

Påske søndag udfoldede et par anemoner deres blomst. Nu er det stedet med de sidst udsprungne, som vokser mest. De andre står i stampe. Kulden stiller den overjordiske vækst i stå! Og kulden lægger sig i pletter.

18

Jeg flyttede et par visne blade, og derunder var der to nye, så nu tæller det lille samfund 18 blå anemoner.
Alle starter de åbenbart deres tilværelse med at bryde igennem med "skulderen. De grønne hårede blade omkring de blå blosterblade er højblade. Ikke bægerblade.

Det kolde favntag

For at udfordre min forkølelse gik jeg idag min tur i klitterne og til havet. På hjemturen over den helt udtørrede Vintersø lå kanter af isens favntag og glimtede i solen.
Nu må vi snart skilles - vinteren og jeg.

Nu kommer de andre med.

Nu begynder de at blomstre, der hvor de plejer at blomstrer først. Jeg har taget dem på gennembrudet. Der er en 5 til 6 stykker.
Gad vide hvordan det ser ud i morgen?

Fordobling

I dag er der 16 blå anemoner på vej. En fordobling fra i går. Sådan bliver det jo for mig. De er der jo, og min registrering afhænger jo af, at jeg ser dem. Interessant at det der bliver til for os først eksisterer, når vi ser det.
Det er den samme heftighed i attituden. De snor sig, de blå anemoner, når de begynder deres blomsterliv.

Nu er der otte

Nu er der otte blå anemoner, der blomstrer.
Lige før skyerne dækkede for solen, nåede jeg at fotografere to nye anemoner. Den ene måtte kæmpe med et blad, og er derfor noget krumbøjet. De næste dage vil vise, hvordan eller om den får sig rettet op.
Blå anemoner foretrækker også at vokse dér, hvor de ikke bliver overdænget med blade.

En lille springfyr

Lige bagved den første udsprungne blå anemone er denne lille springfyr på vej.

Maria bebudelsesdag

Mariæ bebudelse, som dagen tidligere hed, kaldes også Vårfruedag. Det er en blanding af vor frues dag i våren og vor frue dag.
På denne dag besøgte ærkeenglen Maria og bebudede hende, at hun skulle føde Jesus ni måneder senere. Indtil 1770 var det en helligdag i Danmark.

Når jeg nævner denne dag, så er det fordi den blå farve er Marias farve. Før kristendommen var det også himmelgudernes farve..
Blåt var allerede i oldtiden symbolet på guddommelig visdom.
den blå farve står også for troskab, blå øjne på uskyld, troskyldighed og ærlighed.
Der er mange beretninger om at blomster får den blå farve fordi jesus eller Maia har rørt ved dem.
De betragtes som hellige plantyer, der indeholder magiske kræfter, der holder ondskaben væk.

Jeg har ledt efter beretninger, der siger dette om den blå anemone, men har intet fundet. Mærkeligt! Den optræder i tidlige lægebøger, men ikke som tilknyttet jomfru Maria.

Billedet her viser en af glasmosaikkerne fra domkirken i Kølm. Ved domkirkens opførelse eksperimenterede man sig frem til en blå far, som i dag kaldes Kølner blå.

Palmesøndag 2013

I dag er den vokset en anelse, men kuldens favntag er endnu stærkt.

En halv meter væk bryder to nye anemoner gennem den opvarmede kuldeskorpe. Lige opad et kæmpemæssigt muldvarpeskud.

Kaj Munk likviderers 4. januar 1944

Kaj Munk blev likvideret den 4. januar 1944 på Hørbylunde Bakke ved Silkeborg.

I år er det så 70 år siden han for sidste gang inden han døde den blå anemone blomstre.

Blomsten og sangen er blevet om ikke synonym med Kaj Munk, så kædet så meget sammen med ham, at når vi ser den blå anemone, så tænker vi også på Kaj Munk.

Jeg husker fra skolen vores lærer fortælle om digterens opvækst på Lolland og om hvordan han blev præst i vedersø og medbragte den lille fine forårsbebuder.

Kaj Munks sang

Den blå anemone

      

Egil Harder 1945 - Kaj Munk 1943

Hvad var det dog, der skete?

Mit vinterfrosne hjertes kvarts

må smelte ved at se det

den første dag i marts.

Hvad gennembrød den sorte jord

og gav den med sit sølvblå flor

et stænk af himlens tone?

Den lille anemone,

jeg planted dér i fjor.

På Lolland jeg den hented,

et kærtegn fra min fødeø.

Så gik jeg her og vented

og tænkte: »Den må dø;

den savner jo sit skovkvarter,

sin lune luft, sit fede ler;

i denne fjendske zone

forgår min anemone;

jeg ser den aldrig mer«.

Nu står den der og nikker

så sejersæl i Jyllands grus

ukuelig og sikker

trods ensomhed og gus,

som om alverdens modgang her

har givet den et større værd,

en lille amazone

og dog min anemone

som søens bølge skær.

Hvad var det dog, der skete?

Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts

det smelter ved at se det

den første dag i marts.

Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad

min sjæl og glæden«. da jeg sad

i vint'rens grumme done.

Nu gør min anemone

mit hjerte atter glad.

For denne rene farve

den er mig som en vårens dåb,

den la'r mig nyfødt arve

en evighed af håb.

Så bøjer jeg mig da mod jord

og stryger ømt dit silkeflor,

en flig af nådens trone.

Du lille anemone,

hvor er vor skaber stor! 

Se en lille film her:

Fredag den 22. marts

Fredag den 22. marts er jorden stadigvæk frossen. Der er ikke meget sne tilbage. Erantis og vintergæk blomstrer i haven, men sat i stå af kulden. Der er elelrs ikke meget liv i forårsblomsterne. Almindeligvis blomstrer den blå anemone først tæt ved huset, men i år har den valgt at springe ud på det sted, der normalt er det seneste.