fredag den 19. april 2013

I al ydmyghed

I hasselhegnet blomstrer hasselen i al ydmyghed.
For en uge siden var hasselens hanblomster, hanraklerne, korte og faste uden det mindste tegn på at være klar til at kaste sit blomsterstøv.



I dag er raklerne aflange og gule.
De har brugt de sidste dage til at strække sig, og er nu ved at løsne leddene, så blomsterstøvet med vinden kan forlade deres vintergemme og blæse ud efter den fineste lille røde hun, der næsten ikke fås øje på, med mindre man ved hvad man skal kigge efter.


I spidsen af de mest butte knopper spiller millimetersmå skarlagenrøde støvfang ud i lyset og slikker begærligt hanblomsterstøvet til sig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar