fredag den 3. maj 2013

En sen forårsaften

Solen er forlængst gået ned. Det er sen aften, mørkt. I morgen skal det være gråvejr, måske regn, så der er ikke meget lys. Jeg så lige et glimt af en martsviol, da jeg var ude med skraldespanden.
På Facebook skriver Sissel fra Norge historien om Blåveis, og jeg googler mig frem til følgende:

http://youtu.be/X5FcIP6jJFs

Blåveispiken på Ringerike

Jeg går og rusler på Ringerike
på stille stier jeg sjelden går.
Da kommer mot meg en liten pike,
en lubben unge på fem, seks år.

Hun bærer blåveis i sine hender,
den første hilsen fra jordens muld.
Hun møter meg som en venn hun kjenner
og står og smiler så tillitsfull.

Hun spør meg barnlig om jeg vil ha dem,
for hun har plukket dem nettopp nå.
Og hvis jeg vil, kan jeg bare ta dem,
si(e)r hennes øyne, de store blå.

Så rik en gav har ingen gitt meg,
som denne dunbløte barnehånd.
Hun får no(e)n øre så hun kan kjøpe
litt sjokolade og drops og sånn.

Hun løper fra meg med takk i blikket,
hun danser lykkelig på vårens vei.
Hun løper fra meg og aner ikke
at det var hun som var god mot meg!

Forfatter: Arne Paasche Aasen


Den findes også i denne version:

En liten blåveis

Sakte går de to i lien, mor og datter trinn for trinn,
begge to de følger stien, moren hun er blind.
Og hun leies av den lille som forteller alt hun ser,
plutselig står barnet stille, roper glad og ler.

Mor, å mor hvor skjønne små blåveis vokser her,
og hvor de er vakre der de står,
midt i alt det grønne den blåe fargen er,
mor hun smiler for hun skjønner det er tegn på vår.
Mor nå må du vente her en stund på meg,
for nå skal jeg hente blåveisen til deg.
Mor hun favner stille de blomster som hun får,
og hun kysser ømt den lille som ga tegn på vår.

På dansk er den blevet til : Violer til mor: http://youtu.be/GD2aDxK_2Z0

Og en helt nykomponeret version: http://youtu.be/cFn6JF3Aw00

torsdag den 2. maj 2013

Desmerurten

Så er den hér; - Desmerurten. Lille og uanseelig, men vigtig.
I gamle dage gik karlene og pigerne en tur i gårdens have, når der efter en hård dags arbejde var fri tid til at holde hinanden ved selskab. Anemonerne og den Hulrodede lærkespore blomstrede. Men så en aften forskellig fra dagen før, så står den der, Desmerurten, den lille frække forårsblomst. Ligesom alle de andre foråresblomster er de dér lige pludselig. Fra ikke at være tilsyne så vrimler de frem.
Så var det, at karlen plukkede en Desmerurt, og lagde den bag pigens øre. Blomsten tittede lige frem over ørekanten, som stak ud mellem det lange hår. Så snusede han til Desmerurten og kunne hviske ind i hendes øre: "Du dufter som et  Desmerdyr min killing".
Og så blev det rigtigt forår.


Myrene har haft travlt

Det er et mærkeligt forår. Nu troede jeg at de blå anemoner var afblomstret, og forsvundet på nogle af de kendte voksesteder. Pludselig står de dér, hvor jeg i uger har ledt efter dem. Ikke bare en enkelt, men i fine små grupper. også udenfor haven langs skovvejen breder de sig. De er et dejligt myrearbejde, som viser sit resultat nu.